:: blue light district ::

GODAFTEN . Nu det efterhånden et par timer siden at Miwz tog hjem. Vi har lavet absolut intet, udover at ligge i sengen og stene tv, mens vi åd B&J's. Det var rart. Selv om jeg efterhånden lidt har det som om, at jeg spenderer flere dage i sengen, fremfor faktisk at foretage mig noget seriøst. De kunne vel egentlig også bare tage at give mig nogle flere timer, så ville jeg jo slet ikke have tid til at ligge der og blive federe. Men så igen, giver de mig flere begynder jeg vel også bare at brokke mig over at jeg har for mange, hahah. Though, jeg glæder mig egentlig bare til at der sker noget. Jeg har ikke brug for flere undskyldninger der holder mig

hjemme, for det derfor jeg ender i min seng hver gang. Jeg har brug for at komme ud og foretage mig noget, så jeg føler at jeg kommer videre. Og det hjælper jo ikke noget bare at vente på det, man skal jo selv sætte noget i gang. Måske jeg bare skulle pakke en kuffert og skride fra alt. Finde ud af hvad jeg skulle gøre når problemet kom, i stedet for at tænke nu at jeg ikke skal gøre sådan eller sådan, for så er konsekvenserne det der eller noget andet. Det lidt fristende. Starte helt forfra, et helt nyt sted hvor man ingen kender og ingen ved hvem man er. Det bare også hårdt. At skulle starte noget selv, uden hjælp. For det ville jo være hele pointen. Anyways, jeg tror også at jeg ville komme til at savne for mange mennesker til at det kunne lade sig gøre for mig ... og dog alligevel har jeg ikke lyst til at udelukke muligheden for at jeg kunne finde på det. Mit problem ville nok bare være at jeg ville tænke for meget over hvad der skulle gøres inden, og så ville det miste hele sin værdi og mening. Pointen ville jo være at man skulle springe ud i det og tackle alt som det kom, improvisere! I guess that's just ... not me. hmf. Snart kommer der Flashforward - jeg glæder mig lidt, men jeg er sgu også snart ved at miste tålmodigheden med den serie. ALT går bare så langsomt, og selv om jeg ikke har set serien Lost, så tror jeg faktisk det ender ud i lidt det samme. Det der med at det ikke rigtigt hænger sammen mere, at man kommer lidt for langt ud af et sidespor og så mister man bare alt. Så jeg ved ikke hvor mange søndage endnu jeg kan trækkes med det, men jeg prøver og gør mit bedste for at følge med.

 I dag er der rent faktisk 23 dage til at jeg skal til Spanien, med Kasper ♥. Jeg glæder mig så f u c k meget. Og jeg krydser samtlige af mine legemsdele for der er møg meget sol ! For ærligtalt, så er det noget af det jeg tager derned efter. Jeg vil have sol sol sol og varme til jeg dør. Og så selvfølgelig for at have så meget kvali-tid med ham som muligt, hahah.

Anyways, I må ha' det.
Baii ♥